Genbrug – fra ildsjæle til gadens folk
Størstedelen af det varme tøj, vi donerer, kommer fra private mennesker – ildsjæle der tager tid ud af deres hverdag for at aflevere tøj, de ikke længere selv bruger.
Tøj, som stadig kan holde nogen varm.
Tøj, som ellers ville være blevet glemt – eller smidt ud.
Derudover har vi – og opsøger løbende – samarbejdspartnere, der donerer produkter fra deres overskudslagre. På den måde kan nye ting gøre gavn, uden at der produceres mere end nødvendigt.
Et nyt hjem bygget på genbrug
I Projekt Nyt Hjem hjælper vi mennesker videre fra hjemløshed til egen bolig.
De genbrugsmøbler vi benytter til Projekt Nyt Hjem får vi igennem samarbejdspartnere, samt vores netværk på Facebook – her skriver vi borgerens ønsker op og derefter kan vores følgere byde ind med møbler de ønsker at donere til det nye hjem.
De få ting, vi ikke kan genbruge af hensyn til hygiejne og komfort, som fx madrasser, dyner, sengelinned og håndklæder, forsøger vi at skaffe fra rest- og overskudslagre.
Vi gør vores bedste for at balancere imellem at skaffe varme og rare hjem ved hjælp af genbrug samt at sørge for den sociale værdighed ved at tilbyde nyindkøb til folk der ellers aldrig har fået lov til at købe lige den ting de ønsker sig til deres hjem.
Sidste år skabte vi hjem for over 140.000 kr. i brugt møbelværdi.
Du kan læse mere om Projekt Nyt Hjem her
Vores mål – kort fortalt
Vi arbejder for at:
- bruge genbrug før nyindkøb
- basere vores arbejde på overskud frem for overforbrug
Kort sagt; at hjælpe flere mennesker med færre nye ressourcer